Vi kan aldrig udtrykke vores taknemmelighed nok, over alle Jer som tager del i huset. Det værende de mange frivillige, de mange handlende, de mange besøgende og alle de andre som på en eller anden måde har været en del af, og i, huset.

Vi er på grund af Jer, og vi er så glade for at vi deler den samme opfattelse af huset; nemlig at det samler, fornøjer og giver liv til lokalsamfundet.

I 2017 blev vores hus, af brugere, nomineret til Homeprisen 2017. Homeprisen handler i sin kerne om, at hylde den lokale stolthed, de lokale helte og ildsjæle som bruger hundredevis af timer på frivillige projekter, hvis eneste formål er at gøre livet sjovere, nemmere, bedre og mere interessant.

223 lokale projekter endte med at være nomineret. Ud af alle de fantastiske ildsjæleprojekter, skulle en jury finde tre (som blev til fire) de ville anderkende med en præmiepris og stor andekendelse. Juryen fandt Lørslev Café & Kulturhus ligeså unikt som vi selv gør, og vi endte med at modtage førstepræmien på kr. 30.000, samt den store ære af at vinde prisen.

Det var en enig jury, som pegede på huset, og begrundelsen for valget var blandt andet:

“…fordi netop Lørslev Café & Kulturhus vinder homePrisen, er, at man har formået at etablere alle de elementer, som er fundamentet for, at en lille by kan trives; bageren, cafeen, købmanden og forsamlingshuset er fusioneret. Man har simpelthen skabt et sted, der kan det hele på samme tid, og som drives af frivillige kræfter. Vi har også lagt vægt på, at idéen kan kopieres og give liv i mange andre byer”

Vi er ovenud lykkelige for både nomineringen og udvælgelsen, men ligeså meget betyder de ytringer som brugerne af huset har tilkendegivet – det er dem som betyder noget. Dem som gør, at der er mening i at fortsætte og udvikle

“Lørslev cafe og kulturhus har fortjent at vinde fordi det er et fantastisk initiativ der samler byen og gør byen levende i stedet for at byen lider den stille landsbydød”

“Et fantastisk samlingspunkt i en landsby der bare vil….”

“Et hjertevarmt sted som er med til at skabe lokal samhørighed og stolthed!”

“Fordi landsbyens borger tror på at de kan gøre den lille forskel der skal til for byens fremtid og eksistensberettigelse”

“Et godt initiativ , det kan samle byens borger. Lørslev kan og vil'”

“Bliver helt glad når jeg gang på gang ser hvordan det er lykkedes at danne et levende og hyggeligt samlingssted i en lille by”

“Det skaber fællesskab i et lille bysamfund og især ildsjælene bag Lørslev Café og Kulturhus har fortjent at huset vinder homePrisen 2017”

I starten af December 2016 holdte vi åbent hus, hvor Home kom forbi med jury og andre repræsentanter, for officielt at overrække prisen. Det var en fantastisk dag, og noget som vi aldrig glemmer.

TAK for Jeres bidrag, Jeres støtte og den dag var ligeså meget Jeres dag, som det var vores.